onsdag den 6. januar 2010

Busy little bee

Nååååååhøøøj hvor tiden flyver!!! Og huuuuuhej hvor fylder arbejde bare meget for tiden! Siuationen er ny og god. Jeg er bare glad glad glad! - For arbejdet. Og alligevel er det januar og jeg har igen følelsen af at jeg svigter mig selv, min krop og mit helbred; men er det ikke ok, hvis nu jeg loooooover at komme op på hesten lige om lidt?

Julen har sat sine buler og jeg er tilbage ved sommer sidste år. For to år siden var jeg pludselig, efter et par år på en kontorstol, hævet til noget nær strandet hval. Heldigvis fór der en djævel i mig inden det blev alt for sent. (Når jeg ser billeder i dag, kunne jeg godt have tænkt mig den djævel havde været lidt hurtigere ude!) Jeg hyrede en personlig løbetræner og smed 10 kg. Da jeg stod på egne ben stod vægten stille. Selvom jeg prøvede at fortsætte den gode kurs. Derfor gik jeg til en diætist i marts sidste år. Inden jul var jeg i mål!! 16 kg tabt og nu en str. 36/38 meeeeeeen så kom jobskifte, julehygge, pengeproblemer etc. Nu sidder jeg 3 kg+ og overvejer om den djævel vil dukke op igen. Hver dag siger jeg "i morgen", men det er bare ikke så nemt når man arbejder 11 timer og for øvrigt skal lære helt nye ansvarsområder at kende. Jeg er glad og træt...og igang med alle de dårlige vaner. Jeg glemmer morgenmad og mellemmåltider. Jeg tager en aftensnack (i dag en kvart flaske portvin!!!! Det er altså ikke så tit det sker!). Jeg får ihvertfald ikke gået mine 10.000 skridt eller andet godt for den sags skyld. Hvis nu bare man havde en mand i sengen, kunne der ske lidt motion der! Men det er der ikke, og hovedet er så stresset, at jeg må sove på sofaen for at fjernsynet kan overdøve mine tanker og få mig til at falde i søvn. Sundt? Nej, men i morgen....

torsdag den 10. december 2009

adjö

I morgen drager jeg til Sverige med mit nuværende (i uder 2 uger endnu) arbejde. Vi skal op og give den julegas med vore svenske lidelsesfæller. Det bliver vådt, grimt, bevægende og helt sikkert fantastisk sjovt! Jeg har henkastet bemærket, at jeg nu kan opføre mig nøjagtig, som det passer mig uden at tænke på ry og omdømme, da jeg jo alligevel har pakket min vadsæk for denne gang. Det virker ikke til at have den store effekt på mine omgivelser. De fleste er vist (desværre) af den overbevisning, at jeg aldrig før har taget sådanne hensyn. Jeg ved virkelig ikke hvad de taler om! Det kan da ikke være baseret på at jeg (uden overlæg!!!) moonede top top top chefen på dansegulvet sidste år? Eller fordi jeg til en firmaølsmagning vist nok kom til at kommentere med et "ku vi nu ikke bare bunde og komme videre til den næste?" efter 2 min rundtur? Eller da jeg forleden angreb min chef for at grine af mine bryster (han grinte så i virkeligheden af en nøgen julemand - yeah right, as if!)? Eller ...? Eller...? Eller..? To erklærede mål: Ingen numsedans og ingen afklædning til festen. YES I CAN!

onsdag den 9. december 2009

Tidlig forårsrengøring

Nogle gange er man nødt til at skille sig af med noget, man holder meget af. Det kan være et par sko, der BARE ikke kan mere, eller en laset og overvasket trøje. Jeg hader det og er rigtig dårlig til det. Men det sværeste er, når man er nødt til at sige farvel til personer, man holder af. Jeg har i dag tvunget mig selv til at sige farvel til en mand, som jeg egentlig allerhelst ville tage til fange og have i min inderlomme for altid. Men han er ikke klar til at være i inderlommen. Jeg har prøvet at leve med det og se ham en gang imellem alligevel, men det gør bare så enormt ondt når han går igen. Nu håber jeg, at det tomrum jeg fik i maven og brystet vil give plads til en ny. Og at jeg kan lægge sammenligningsbrillerne på hylden og se nye fantastiske sider i nye fantastiske mænd!

Kom an!

mandag den 7. december 2009

Skide tak*

Ligenu er jeg pænt langt i designet at den røvsparker, der burde benyttes på folk, der:

1) Ikke kan nøjes med egne forhold.
2) Er toptumpede i valget af stand in
3) Tror at dem, de træder over tæerne bim-bam-bum er klar til at være skulderen man græder ud hos.

Grow the fuck up!



* tyvstjålet fra Morfar

onsdag den 2. december 2009

We're on a roll baby!!!

Så er det offentligt! Jeg skal skifte pind. Det bliver nyt. Det bliver indbringende. Det bliver spændende. Det bliver sjovt? Og jeg har en ubehagelig fornemmelse af en grøn gris, der gerne vil ud den grimme vej.....

mandag den 30. november 2009

Nogen gange skal det gøre ondt før det gør godt...

...men hvis det bliver halvt så godt som det lige nu er skidt, så bliver det fandeme godt!

Ballerne sammen og fremad.

søndag den 29. november 2009

Nååååååhøj - dem vil jeg have fingrene i...

Hold fast hvor er det nogle fine luffer Rapedikke har lavet. Det er da en vinter værd, hvis man kan få fingrene i dem!