Nogle gange er man nødt til at skille sig af med noget, man holder meget af. Det kan være et par sko, der BARE ikke kan mere, eller en laset og overvasket trøje. Jeg hader det og er rigtig dårlig til det. Men det sværeste er, når man er nødt til at sige farvel til personer, man holder af. Jeg har i dag tvunget mig selv til at sige farvel til en mand, som jeg egentlig allerhelst ville tage til fange og have i min inderlomme for altid. Men han er ikke klar til at være i inderlommen. Jeg har prøvet at leve med det og se ham en gang imellem alligevel, men det gør bare så enormt ondt når han går igen. Nu håber jeg, at det tomrum jeg fik i maven og brystet vil give plads til en ny. Og at jeg kan lægge sammenligningsbrillerne på hylden og se nye fantastiske sider i nye fantastiske mænd!
Kom an!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar