torsdag den 10. december 2009

adjö

I morgen drager jeg til Sverige med mit nuværende (i uder 2 uger endnu) arbejde. Vi skal op og give den julegas med vore svenske lidelsesfæller. Det bliver vådt, grimt, bevægende og helt sikkert fantastisk sjovt! Jeg har henkastet bemærket, at jeg nu kan opføre mig nøjagtig, som det passer mig uden at tænke på ry og omdømme, da jeg jo alligevel har pakket min vadsæk for denne gang. Det virker ikke til at have den store effekt på mine omgivelser. De fleste er vist (desværre) af den overbevisning, at jeg aldrig før har taget sådanne hensyn. Jeg ved virkelig ikke hvad de taler om! Det kan da ikke være baseret på at jeg (uden overlæg!!!) moonede top top top chefen på dansegulvet sidste år? Eller fordi jeg til en firmaølsmagning vist nok kom til at kommentere med et "ku vi nu ikke bare bunde og komme videre til den næste?" efter 2 min rundtur? Eller da jeg forleden angreb min chef for at grine af mine bryster (han grinte så i virkeligheden af en nøgen julemand - yeah right, as if!)? Eller ...? Eller...? Eller..? To erklærede mål: Ingen numsedans og ingen afklædning til festen. YES I CAN!

onsdag den 9. december 2009

Tidlig forårsrengøring

Nogle gange er man nødt til at skille sig af med noget, man holder meget af. Det kan være et par sko, der BARE ikke kan mere, eller en laset og overvasket trøje. Jeg hader det og er rigtig dårlig til det. Men det sværeste er, når man er nødt til at sige farvel til personer, man holder af. Jeg har i dag tvunget mig selv til at sige farvel til en mand, som jeg egentlig allerhelst ville tage til fange og have i min inderlomme for altid. Men han er ikke klar til at være i inderlommen. Jeg har prøvet at leve med det og se ham en gang imellem alligevel, men det gør bare så enormt ondt når han går igen. Nu håber jeg, at det tomrum jeg fik i maven og brystet vil give plads til en ny. Og at jeg kan lægge sammenligningsbrillerne på hylden og se nye fantastiske sider i nye fantastiske mænd!

Kom an!

mandag den 7. december 2009

Skide tak*

Ligenu er jeg pænt langt i designet at den røvsparker, der burde benyttes på folk, der:

1) Ikke kan nøjes med egne forhold.
2) Er toptumpede i valget af stand in
3) Tror at dem, de træder over tæerne bim-bam-bum er klar til at være skulderen man græder ud hos.

Grow the fuck up!



* tyvstjålet fra Morfar

onsdag den 2. december 2009

We're on a roll baby!!!

Så er det offentligt! Jeg skal skifte pind. Det bliver nyt. Det bliver indbringende. Det bliver spændende. Det bliver sjovt? Og jeg har en ubehagelig fornemmelse af en grøn gris, der gerne vil ud den grimme vej.....